Ordet & Israel Discipelskolen Joffi
LOGIN
Om DiscipelskolenUndervisningenMedieDet praktiskeØkonomienTilmeldingKontaktEnglish
Om Discipelskolen
Visionen
Stedet
Datoer for kommende hold
Fire måneders ophold F2012
Tidligere discipelhold
Byggeprojekt: Ny Discipelskole
Kalender
 

Byggeprojekt: Ny Discipelskole


 

Et dansk hus ved Genesaret

 Det er mange års drøm, der er ved at gå i opfyldelse, når Ordet og Israels bestyrelse her kan præsentere planerne for en ny Discipelskole ved Genesaret Sø.

I november 2007 købte Ordet og Israel en stor byggegrund på 2.800 kvadratmeter. Grunden ligger i Poriya Illit syd for Tiberias med smuk udsigt over Genesaret Sø mod øst og Tabor bjerg mod vest.

Siden 2002 har et par hundrede unge danskere i hold på 12-14 personer opholdt sig tre måneder på Discipelskolen i Israel. Her er de blevet undervist i Bibelen og dens jødiske baggrund. Mange har fået aha-oplevelser og ny indsigt i Bibelen og er vendt hjem til Danmark med en ny brand for Bibelen og kærlighed til Israel.

Discipelskolen har holdt til i et lejet hus i den øvre del af Tiberias. Men huset er for lille. Og indkvarteringsforholdene med op til fire personer i køjesenge på hvert værelse har gjort det umuligt at gennemføre kurser for andre aldersgrupper.

Derfor er drømmen at bygge et dansk hus ved Genesaret Sø, som kan danne rammerne for bibelundervisning og indlevelse i Israel for både unge og ældre danskere.

Det er endnu usikkert, præcist hvornår selve byggeriet kan gå i gang. Men håbet er, at det kan ske i slutningen af 2008 eller begyndelsen af 2009.

  

Den nye Discipelskole

Et dansk hus i Israel skal på én gang passe til omgivelserne og udstråle noget dansk. Derfor er den nye Discipelskole tegnet med inspiration fra den klassiske mellemøstlige byggeskik med flade tage, varierende bygningshøjder, orienteret om et centralt gårdrum. Linierne er enkle og rolige, hvilket er kendetegnende for det danske.

Bygningens placering på grunden giver optimal udnyttelse af den fantastiske udsigt til Genesaret Sø mod øst. Men også mod vest kan udsigten til Tabor nydes.

Bygningen er sammenkædet af åbne gallerier, der kan lede tankerne hen på en romersk cardo. De åbne gallerier kan dog lukkes med glas i vintermånederne.

 

 

Østfløjens stueplan rummer ti dobbeltværelser med udgang til fælles terrasser. I vestfløjen er der et godt undervisningslokale og værelser til underviser og volontører. På første sal af vestfløjen indrettes en lejlighed med kontor og egen altan til lederparret.

 I et hus med plads til cirka 30 mennesker er  fælleslokalerne meget vigtige. Køkkenet har fået en central placering ved trappen midt i bygningen vendt mod nord, så der ikke bliver for varmt. Mod øst ligger en dejlig, stor spise- og dagligstue med adgang til en stor terrasse med en fantastisk udsigt over Genesaret Sø og Jordandalen.

Målet med bygningen er, at den skal danne gode rammer for formålet: At unge og ældre må få indsigt i Bibelen med udsigt over Genesaret.

 Hvad med finansieringen?

Behovet for nye bygninger til Discipelskolen er stort. Vi har grunden. Vi har tegningerne. Og vi har de fleste af pengene. Men hvordan skaffer vi de sidste penge til at bygge for?

I runde tal vil hele projektet koste 7,5 millioner kroner. Det dækker køb af grund, byggeri af 615 kvadratmeter, alle gebyrer og skatter og  fuld indretning af de nye lokaler. Af dette beløb har vi knapt 5 millioner kroner, hvoraf hovedparten er indkommet på helt ekstraordinær vis i form af arv fra to meget gode venner af Ordet og Israel. (klik HER for at læse mere)

 2/3 af pengene er altså allerede indkommet. Vi mangler den sidste tredjedel, det vil sige cirka 2,5 millioner kroner.

 Vi håber, at mange af Ordet og Israels venner har lyst og mulighed for at støtte det vigtige arbejde med at skabe gode rammer for bibelundervisningen på Discipelskolen. Projektet kan støttes på forskellige måder med gaver eller lån. Udfyld skemaet og send det til Ordet og Israel. Så kontakter vi dig for at lave en endelig aftale.

Klik HER for at åbne skemaet 

 

Udsigten fra den kommende Discipelskole

Tag en videotur med Google-map til Geneseret Sø og Den ny Discipelskole. Klik her!

Se video med præsentation af grunden: Klik her!

 
 


  Værktøjer  
  Tip en ven Print artikel  
  Aktuelt RSS  
  Iran skændes med Egypten, og Hizbollah og Hamas raser over fredsforhandlingerne
04. september 2010
De genoptagede direkte fredsforhandlinger mellem Israel og det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbred... Læs mere

 
  Israel og det Palæstinensiske Selvstyre indleder direkte fredsforhandlinger
02. september 2010
Onsdag var den amerikanske præsident Barack Obama vært for et topmøde, der markerede den officielle ... Læs mere

 
  4 israelere dræbt i det blodigste terrorangreb i flere år
31. august 2010
Palæstinensiske terrorister skød onsdag aften mod en bil med fire israelere på hovedvej 60 lige syd ... Læs mere

 
   
Forside BeadcrumbPath Om discipelskolen BeadcrumbPath Byggeprojekt: Ny Discipelskole
Fakta om discipelskolen Støt arbejdet
Discipelskolen er Ordet og Israels bibelskole i Tiberias. Visionen er at give kristne fra Danmark en levende og og vedkommende bibelundervisning - on location!
Samtidig ønsker vi at formidle kendskab og kærlighed til det jødiske folk.